Jeg har netop sendt en anmeldelse af de 3 medier TV2 Beep, PC World og So ein ding DR2 til Antipiratgruppen for opfordring til lovbrud.
Disse 3 medier har alle sagt/skrevet, at man som forbruger kan tage en digital kopi af sin dvd-samling (se tidligere indlæg).
De nævner ikke, at det er ulovligt at bryde en kopispærring. Dermed kan de have fået mange forbrugere til at begå lovbrud uden at forbrugerne har været klar over det.
Jeg gør ikke dette for fordi jeg har noget imod disse medier. Jeg er stor fan af bl.a. TV2 Beep og So ein ding.
Jeg gør det kun fordi det viser, hvor tåbelig lovgivningen er, og hvordan mange læser loven.
Jeg har endda skrevet til So ein ding, for at de kunne komme med en forklaring i deres program. Men de fastholder at det er lovligt.
Jeg har jo netop også anmeldt mig selv for at gøre præcis det samme som disse medier opfordrer til.
Her er anmeldelsen:
Jeg vil hermed gerne anmelde Danmarks Radio, TV2 Beep og PC World for opfordring til overtrædelse af ophavsretsloven.
Ved at disse medier udtaler sig som de gør , får de mange danske forbrugere til at bryde en lov uden at de er klar over det.
PC World: Men for at jeg kan gøre det, kræver det, at jeg knækker kopibeskyttelsen, hvilket er tilladt til personligt brug, og derefter bruger flere timer på at rippe og omkode filmen til et transportabelt format som DivX eller mpeg4.
Link: http://www.pcworld.dk/blogs/insider/1938?a=newsletter&i=992TV2 Beep: Det gode ved WD TV er nemlig muligheden for at have adgang til sin fulde filmsamling. Blandt andet ved hjælp af programmet Handbrake, kan du “rippe” dine dvd-film til computeren, og så klikke dem frem på skærmen gennem menuen.
Link: http://beep-dyn.tv2.dk/entry.php/id-336375.htmlSo Ein Ding, DR2: WD TV Live spiller dine rippede dvd’er. Altså direkte kopier af dine dvdfilm som du har lagt over på din harddisk.
Link: http://www.dr.dk/DR2/Soeinding/Programmer/2009/10/20090610134722_1_1_1_1_1.htm.Som De ved er det lovligt at tage en digital kopi, men ulovlig at bryde en kopispærring. Det sidste gør ovenstående medier ikke deres læsere opmærksom på. Dermed opfordrer de (bevidst / ubevidst) danske forbrugere til lovbrud.
Jeg ved ikke om ovenstående medier på nogen måde kan straffes.
Jeg vil dog gerne have Antipiratgruppens holdning til, at disse medier skriver, som de gør.
Jeg vil desuden gerne have at vide, hvad Antipiratgruppen har tænkt sig at gøre.
Denne anmeldelse sker i forlængelse af min anmeldelse af mig selv for overtrædelse af ophavsretsloven, sendt til jer. D. 30. Oktober 2009.
Jeg ser frem til jeres svar, både på denne anmeldelse og min tidligere anmeldelse af mig selv
Med venlig hilsen
Henrik F. E. Andersen
Enfrustreretforbruger.dk
Twitter.vom/frustreret
6 Kommentarer
så vidt jeg ved er det lovligt at tage en kopi af spil film og musik til sig selv, men hvis den bliver delt med andre er det ulovligt.
Hej Mads
Det er jo netop det, det ikke er, ellers ville jeg jo nok ikke have medlt mig selv til antipiratgruppen
Det er tilladt at tage en digital kopi, men det er ikke tilladt at bryde en kopi-spærring.
Langt hovedparten af dvd-film sælges med kopi-spærringer…
Forsat go weekend
Nu snakker jeg jo ikke lov-sprog, men i dit citat fra lov-teksten står der:
§ 75 c. Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren at foretage omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger
Når man blot installere et program og trykker på “kopi”, kan der så være tale om en effektiv teknisk foranstaltning? Og hvis der ikke er det, så må man jo godt!
Kulturministeriet har skrevet til mig, at loven tolkes som, at du ikke må bryde en kopi-spærring.
Men problemet er, at den aldrig er prøvet ved en dansk domstol. Det er derfor jeg håber, at Antipiratgruppen vil tage en sag ved domstolene.
Nu ligger landet sådan, at du godt må lave kopier af film, musik, billeder etc. så længe det KUN er til eget forbrug.
Dvs. du må gerne lave en kopi af en CD til bilen og en til sommerhuset, så længe du stadig har originalen og ikke låner eller leger den ud (hverken kopi eller original).
Men det forudsætter netop at man ikke bryder kopi spærring.. Du kan nemlig godt, uden noget bøvl kopiere en musik CD direkte i iTunes eller Windows Media Player..
Så du aner selv ikke hvad du snakker om.. Noget andet er, hvorfor fanden anmelder du dig selv? Hvis du gerne vil have et giro-kort så kan du da betale min husleje i stedet for..
@peewee,
beklager, men det er nu dig der tager fejl
.
Du må ikke bryde en kopispærring, med mindre du beder rettighedshaverne om lov. Og rent teknisk bryder du kopispærringen ved at tage indholdet fra en cd/dvd og smide det over på computeren.
At det er muligt at gøre det i f.eks. itunes er jo ikke ensbetydende med at lovgivningen siger det er lovligt.
Dette er en gammel artikel og hvis du læser nogle af de andre kan du se, at både kulturministeriet, rettighedshaverne mv er enig i at det er ulovligt
Men du er ikke den eneste der tager fejl, det gør de fleste danskere. De er ikke klar over at de reelt bryder loven.
Jeg anmeldte mig selv for at skabe debat og det lykkedes. Målet er at få ændret lovgivningen, så man ikke skal bede om lov før man benytter sig af lovlig købt indhold som man vil inden for hjemmets 4 vægge.
Forsat go dag
En Trackback
[...] har også tidligere valgt at anmelde TV2 Beep, So ein ding fra DR2 og PC World for deres (indirekte) opfordringer til lovbrud. Ikke fordi [...]