DR Penge fejler også ved DRM og digitale kopier

Dr Penge

Her til aften havde magasinet “Penge” på DR1 afsat ca. en halv time til at kigge på internettet og ophavsret. Men efter min mening glemte de, som alle andre medier, en vigtig side af sagen.

Som alle andre medier fokuserede de kun på dem, der ikke betaler for indhold. De glemte at beskrive, hvad jeg mener, er det største problem, når det gælder piratkopiering og jagten på pirater. Nemlig det faktum, at jagten rammer de betalende forbrugere, mens piraterne er ligeglade.

Et godt eksempel er digitale kopier, hvor vi jo skal henvende os og lade os registrere hos Antipiratgruppen, hvis vi vil se vores købte film digitalt i vores eget hjem. I hvor mange andre tilfælde skal man spørge et privat foretagende om lov til at bruge produkter, man har købt og betalt for, som man vil i sit eget hjem

DR Penge siger godt nok i udsendelsen, at man ikke må tage en kopi og dele den med andre, selv om man har købt produktet. Men de glemmer i samme sætning, at du faktisk heller ikke må tage en digital kopi til dig selv. Du skal først bede rettighedshaverne om lov, hvis du vil bryde en kopispærring. Og de fleste film i Danmark sælges med kopispærring…

Det skyldes jo §75c i ophavsretsloven. En paragraf der efter min og mange andres mening sagtens kan fjernes, uden at det vil skade jagten på pirater. Der er andre steder i lovgivningen, som kan bruges over for piraterne.

Men politikerne er rent ud sagt nogle kujoner. Bl.a. gemmer kulturministeren sig bag EU’s infosoc direktiv og bruger denne til at sige, at §75c ikke kan fjernes, og at der ikke kan laves en undtagelse i lovgivningen.

Men sjovt nok kan sådan en undtagelse godt laves til handicappede. De har nu fået lov til at bryde kopispærringer og tage digitale kopier uden at skulle spørge rettighedshaverne om lov.

Hvorfor denne forskel?

Og DR Penge overser også problemet med, at vi her i Danmark ikke kan købe og downloade film og se dem i den afspiller vi vil. Det kan jo netop være årsagen til at den almindelige dansker bliver pirat.

DR Penge nævner også at kulturministeriet ser på reglerne om. Men de glemmer også her at fortælle, at kulturministeriet ikke er villige til at tillade at forbrugerne tager en digital kopi til eget brug uden at spørge rettighedhaverne. De vil ikke ændre reglerne på dette område.

Hvis bare DR og andre medier ville se på sagen ud fra de betalende forbrugers synspunkt. Så ville politikerne og kulturministeriet måske være mere villig til at svare seriøst på henvendelser om problemet.

Politikerne skulle lave deres egen politik på området i stedet for at kopiere Antipiratgruppens formålsparagraffer, som kun er til skade for betalende forbrugere.

Dr Penge kan ses på DR.dk i løbet af torsdag.

Skrevet af

Kommentarer

Udgivet

  • 17. marts 2010 21:50

Opdateret

  • 27. marts 2010 12:29

Kategorier

Tags

test

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig offentligjort eller delt. Felter markeret med * skal udfyldes

*
*

Du kan bruge disse HTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>