Endnu en tilladelse givet, men loven skal stadig ændres

Jacob Pedersen har i dag sendt mig en mail for at fortælle, at han også har fået tilladelse til at tage digitale kopier af sine lovlig købte film. Det betyder dog ikke at loven ikke skal ændres.

Efter at have læst at jeg havde fået tilladelse til at tage digitale kopier til eget brug, ville Jacob have den samme tilladelse. Han skrev derfor følgende til Antipiratgruppen d. 4. december 2009:

Hej APG

Jeg vil ligesom Henrik Andersen også gerne have dispensation for at kopiere mine egne lovligt købte film over på en harddisk for at kunne bruge dem i et medie center.

På forhånd tak,

Jacob Pedersen

I dag modtog Jacob så svar fra Antipiratgruppen. I svaret skriver de bl.a. følgende:

Såfremt du kan indestå for (og om nødvendigt kan dokumentere), at du udelukkende kopierer fysiske lovlige eksemplarer af film indkøbt til eget brug ind i dit mediecenter, samt at de elektroniske eksemplarer af de indkøbte film ikke anvendes på anden vis, giver Videogramforeningen dig hermed tilladelse til, at kopispærringerne på disse film brydes.

Tilladelsen, som udelukkende omfatter filmværker, hvortil Videogramforeningens medlemmer har rettighederne, medfører, at du ikke handler i strid med ophavsretslovens 75 c, stk. 1 ved at bryde kopispærringen på disse film.

De giver altså Jacob lov til at tage digitale kopier af sine film, og som både jeg og Jacob læser det, gælder det både nuværende og fremtidige film.

Det gælder naturlighvis kun de film som videogramforeningens medlemmer har rettighederne til.

Ovenstående svar samt det svar Antipiratgruppen sendte mig, viser med tydelighed følgende:

§75c i ophavsretsloven er overflødig, hvis rettighedshaverne alligevel giver alle, der henvender sig, tilladelse til at tage digitale kopier af deres lovlig købte film og ikke deler disse kopier med andre.

Men videogramforeningen ønsker alligevel at fastholde lovgivningen, for som de skriver til mig og Jacob:

Reglen er fornuftig, fordi den er med til at sikre mod misbrug. Det væsentligste formål med reglen er således at sikre mod misbrug ved, at f.eks. film og musik kopieres og distribueres ulovligt videre.

Problemet er bare, at det sikre den del af lovgivningen jo ikke. Der er andre steder i lovgivningen, der gør det ulovligt at dele indhold med andre.

Videogramforeningen vil altså fastholde en lov, der i realiteten kun genere os, der betaler for vores film, med administrativt bøvl.

Nogen siger “jamen det er jo kun en gang du skal skrive til Antipiratgruppen”.

Men dette er jo ikke helt korrekt. For som de selv skriver i svaret, så gælder tilladelsen jo kun til de film de har rettighederne til. Det er jo ganske naturligt, men det betyder bare, at vi som forbrugere, hver gang vi køber en film, skal undersøge hvem der har rettighederne. Ikke alle er sikre på hvor og hvordan de ser dette, og derfor er det sikreste jo at sende en mail til Antipiratgruppen.

Altså endnu mere administrativt bøvl.

Godt nok har jeg og Jacob fået svar, men jeg kender andre der har spurgt Antipiratgruppen om tilladelse, og de har ikke fået svar.

Der er altså en form for lotteri over det.

Så hvis de fleste alligevel får tilladelse, og hvis der er andre steder i ophavsretsloven, der tager sig af piratkopiering, og hvis loven i realiteten kun giver en masse administrativt bøvl til både Antipiratgruppen og forbrugerne, er der efter min mening masser af grunde til at enten at fjerne §75 eller at lave en undtagelse i ophavsretsloven, der giver private tilladelse uden at spørge rettighedshaverne først.

Det er derfor jeg stadig forsætter kampen.

Jeg er blevet spurgt om man skal sende sin mail om tilladelse til Antipiratgruppen eller Videogramforeningen. Det er sådan set ligegyldigt, da mailen i begge tilfælde havner det samme sted.